torsdag den 30. juni 2011

juhuuuuuu har snart fødselsdag

Er lige faldet i søvn. Rosalone giver mig ABR og jeg er faldet helt omkuld efter en dejlig lang tur i svømmehallen. Jeg elsker at være i svømmehallen og bare ligge og flyde med vinger på. Det er så dejligt. Claus har sådan nogle sjove briller på så han ikke får vand i øjnene - de ser skægge ud. I dag da vi kom var vi helt alene så vi havde hele bassinet for os selv så vi rigtig kunne svømme rundt.
På lørdag får jeg besøg af en masse fødselsdagsgæster - mor og mormor er i fuld sving med at forberede kager og burgerboller. Det bliver hyggeligt.

torsdag den 9. juni 2011

www.kropsrevolutionen.dk og Reconnective healing

Jeg ligger og sover mens Rosalone giver mig ABR - jeg er meget fredfyldt :-)
Jeg var til Reconnective healing i formiddags med Claus og Rosalone. Jeg har prøvet det en gang før med stor succes og i dag var jeg også meget modtagelig. Mor og far drager til Holland i nat fordi mor skal på kursus og lære det så hun kan give mig behandlinger. Juhuuuuuuu.
Vi var inde hos Lars som er reconnevtive-healer. Hans kone hedder også hedder Maria :-) han var meget sød. Du kan læse om ham her: www.kropsrevolutionen.dk

tirsdag den 7. juni 2011

ABA-kort

Jeg er begyndt at træne kommunikation med billedkort. Det går ud på at jeg skal røre et kort og så får jeg det der er på kortet. Lige nu træner vi med med et billede af figen - det er jeg ret vild med. De andre synes også jeg er blevet rigtig god til det :-))
Hver gang jeg rører ved kortet udløser det et lille stykke figen - det tog lidt at forstå systemet men nu har jeg fattet det tihiiii.